Urtepotteskjuler
Den rigtige urtepotteskjuler passer perfekt til både din plante og dit hjem. En plante i en flot urtepotteskjuler er også perfekt som værtindegave eller fødselsdagsgave. En smuk plante kommer til sin ret i en fin potteskjuler. Kig med her på siden, og find den rette urtepotteskjuler.
En urtepotteskjuler er, som navnet antyder, en potte, der skjuler selve urtepotten. Når du køber en plante i supermarkedet eller i en havebutik, så kommer den ofte i en tynd plastikpotte med dræn i bunden. Plastikpotten er sjældent særlig køn, så hvorfor ikke placere den i en smuk urtepotteskjuler? Så slipper du også for en klodset underskål, hvor du risikerer, at vandet løber over.
Skab stil med en urtepotteskjuler
En blomst i en flot urtepotteskjuler er en både nem og billig måde at vise din personlige stil i hjemmet. Du kan nemt tilpasse den efter din personlighed alt afhængig af farve, plante og design. De fås i alle størrelser, så selv hvis du ikke har meget plads, har du garanteret en lille hylde ledig til en pæn plante i en skjuler.
Her på siden finder du både billige og praktiske urtepotteskjulere og dyrere udgaver fra populære mærker. Leder du efter en moderne skjuler, kan du kigge efter dem med ansigt fra blandt andet Bjørn Wiinblad.
Planter er godt for indeklimaet
Vidste du, at grønne planter faktisk skaber et bedre indeklima? Det skyldes at de renser og ilter luften. Især grønne planter som monstrea, pilea og pengetræer er gode til at forbedre indeklimaet. Det er klart, at jo større planten er, jo mere vil den rense luften, men selv en lille plante kan have betydning.
Heldigvis behøver du ikke at have store, frie gulvarealer for at få planter ind i hjemmet. Du kan hænge dem på væggen eller fra loftet. Mangler du idéer til få flere planter ind i dit hjem, så læs med her, og find ud ad hvordan dine potteskjulere kan placeres.
Den traditionelle urtepotteskjuler placeres på et bord, i vindueskarmen, eller på gulvet, hvis der er tale om en stor potte. Er det en meget stor plante, kan det være en god idé at anskaffe en urtepotteskjuler med hjul, eller placere den på en lille plade med hjul. Så kan den nemt flyttes, når du skal støvsuge. Der er dog mange andre måder at placere planter i hjemmet.
Hængeskjuler
En hængeskjuler er en urtepotteskjuler til at hænge i loftet. Den monteres i loftet, og planten hænger ned og skaber en flot dekoration.
Det er en god løsning, hvis du ikke har bord- eller gulvplads til at placere planten. Husk dog, at du skal kunne nå planten, hvis ikke du vil bruge en skammel eller stige, hver gang den skal vandes. Sorterne pilea, guldranke og vedbend er blandt andet egnet i hængeskjulere.
Urtepotteskjuler til væg
Hæng dine planter op på væggen, og lad dem komme til sin ret. Placer to-tre stykker på væggen, og se, hvordan de bringer liv til væggen. Du kan lave din egen plantevæg, som er et stykke væg, som du dedikerer til planter.
Særlig potte til orkidéer
Orkidéer er en smuk og populær blomst, der kræver særlig pleje. Modsat mange andre planter har den en stor del af sit rodnetværk oven på jorden. Derfor kan det anbefales at vælge en urtepotteskjuler af glas til orkideer, så du får glæde af den unikke form.
Stil potter udendørs
Pynt terrassen op med dekorative potter. Det er ideelt til sommerblomsterne, da du nemt kan flytte dem ind i skuret, når frosten sætter ind, og på den måde nyde dem igen næste sommer. Har du ikke en terrasse, kan du stille en potte ved siden af hoveddøren.
Til udendørs brug er det vigtigt at vælge potter i et tungt materiale, som for eksempel ler. Vær også opmærksom på at potten kan vælte, hvis planten er blevet stor, og den ikke er blevet vandet for nylig. Så bliver den nemlig let og kan nemt vælte i stormvejr.
Find den rigtige urtepotteskjuler i udvalget her!
Klik dig videre her fra siden, og find dine nye urtepotteskjulere. Uanset om det er til dig selv eller en gave, så er en plante altid god at have i hjemmet. Hvis planten dør, kan du bruge urtepotteskjuleren til dekoration, eller du kan vaske den og opbevare småting i den.